Nu ligner den nye stald ikke længere et strandet skelet af en forhistorisk hval på marken, ej heller en sær pavillon med et massivt tegltag, som ligesom svæver frit to meter over jorden uden nogen særlig substans nedenunder. Stalden står nemlig nu med sin smukke beklædning af sortmalede klinkbrædder.
I juleferien gik Nicolai og Asbjørn i gang med det seje træk at få stalden beklædt. At få bygningens ydre vægge på er virkelig noget, som har forvandlet den fra en byggeplads, til noget som nu mest mangler finish og smådetaljer.
På tegningerne til staldbygningen er dørene i gavlen optegnet efter nydelige standardmål, men i realiteten står proportionerne nu med deres egen skæve charme, fordi vi, som det hele tiden har været meningen, har genbrugt døre fra andre steder på ejendommen.
Stalddøren sad før i hovedhusets endegavl ind til et uisoleret rum som tidligere har været anvendt til brændeopbevaring og bagindgang til fyrrummet. Men det rum vil om få år være isoleret og istandsat og skal være mit værksted, tegne- og syrum, så der skal på sigt sættes en fransk dør med thermoruder op i stedet. For nuværende er hullet indtil det rum, som venter istandsættelse og foreløbig tjener som fryser og viktualierum blot blevet lukket med en plade, for der er adgang inde fra husets bryggers.
Lemmen øverst i staldens gavl stammer ligeledes fra førnævnte gavl i hovedhuset og førte dengang ind til et stor uudnyttet loftsrum, som nu indeholder vores soveværelse og kommende badeværelse. Den blev blevet pillet ned for mange år siden, erstattet med et rigtigt vindue og sat på lager, mens den afventede sit nye bestemmelsessted.
Og den lille fyldningsdør, som nu fører ind til det rum der – når det er færdiggjort – vil blive vores nye flisebeklædte fryser- og slagte- og slyngerum kommer og fra hovedhuset, hvor den førte ind til det gamle bryggers. Dens dimensioner tangerer hobbitstørrelse, fordi den stammer fra tiden før hovedhuset i begyndelsen af halvfemserne fik nyt tag og i den forbindelse fik hævet lofthøjden i stueplan med tre skifter. Man det er ikke mere end at man sagtens kan leve med den og er jo blot med til at fortælle historien om en ejendom som har mange flere år på bagen end blot det årti, hvor vi har beboet den. Faktisk synes jeg, at genbrugen af elementer fra andre steder på ejendommen tilfører den nye stald en øjeblikkelig sammenhæng med den øvrige bygningsmasse og historik på gården.
Alle staldvinduerne har vi fundet over DBA og de er egentlig af en type som er beregnet til montering ved indmuring i en muret væg. Derfor har det krævet lidt kreativitet, at få dem monteret pænt i trævæggene, men når der er blevet spartlet lidt ud i kroge og langs kanter, og de nye rammer engang er blevet malet mørkegrønne ligesom døre, lemme og porte, så kommer det til at se fantastisk ud.
I denne weekend har Nicolai – med hjælp fra både Asbjørn og hunden Thorvald (sidstnævnte mest observerende) – så kastet sig over selve staldindretningen, for læmmesæsonen nærmer sig, og så skulle vi jo gerne stå klar med nye fine læmmebokse til de uldne damer og deres små nye lam. Vi har gennemtænkt det ret hæftigt, og er endt op med nogle løsninger, hvor det meste af staldindretningen er monteret i et løsdelssystem, som kan samles ret enkelt efter behov med bolte i forberedte lister og beslag på stolper.
Det betyder, at stalden bliver meget fleksibel, og at vi, når vi ikke har brug for mange små læmmebokse, hurtigt kan lave stalden om til et eller to løsdrift-områder til vinterbrug (måske på sigt med plads til ko+kalv i den ene side) eller vi kan opdele og lave lammeland i en del af stalden, hvor kun lammene kan komme ind gennem en mindre åbning for at få ekstra tilskudsfoder, som avlsdyrene ikke skal have adgang til.
Til de enkelte læmmebokse har vi været heldig for nogle år sin at få fingrene i en masse små låger, som stammer fra en nedlagt svinestald, samt nogle enkelte større, som passer til dimensionerne i staldens midtergang. Det kan aldrig undervurderes at holde øjnene åbne for brugbart materiel, når det er der, og så prioritere lagerpladsen, til når det skal bruges. Men det kræver et vist overblik over fremtidige projekter, hvis det ikke skal ende i formålsløs ophobning, så jeg kan godt anbefale, at man – hvis man har en livsform, som ligner vores med selvforsyning og istandsættelse – en gang imellem sætter sig ned sammen og laver lidt langsigtet prioriteringsoverblik og projektgennemgang. Meget kan selvfølgelig ikke være eksakt planlægning, men det er altså meget godt at få lidt overblik over de store linjer…
Nu fortsætter vi med staldindretning, hvilket på nuværende tidpunkt involverer en masse smedearbejde (heldigt at Husbond er smed), og så kommer selvfølgelig det ret fede projekt at få bygget og indrettet det nye fryserrum og grovkøkken i staldens ene ende.
Udvendig mangler stadig lidt hjørnelister og sternbrædder, skydelågerne, som skal dække staldens portåbninger, skal males og hænges op og alle døre og vinduesrammer skal ligeledes males. Desuden mangler vi nogle steder lidt opstøbning af sokkelfod mellem punktfundamenterne, men det kan sagtens klares indefra.
Fortsættelse følger…!
